Hvad er Additive Manufacturing?

3D Printing eller additive manufacturing er betegnelsen for en produktionsmetode, hvor produkter eller emner printes på en 3D printer direkte ud fra en 3D CAD tegning. Der kan printes i både plast og metaller.

Anvendelse af Additive Manufacturing

Additive Manufacturing (AM) er en forholdsvis ny produktionsform, hvor et metal emne fremstilles direkte fra 3D CAD data uden brug af støbeform. I stedet anvendes forskellige metoder til at bygge emnet op – lag på lag.

I starten blev AM primært brugt til visuelle prototyper, men i dag anvendes det bl.a. til letvægtsdele til fly og biler, tandproteser og medicinske implantater.

Der anvendes et utal af metaller til Additive Manufacturing fra aluminium og stål til ædelmetaller.

Hvordan udformes CAD-data til Additiv Manufacturing?

Når emnet skal bygges op af lag stilles, der helt andre krav til CAD-filen, end når der skal fremstilles en støbeform. Slipvinkler og indløb bliver f.eks. uden betydning. Til gengæld er der andre udfordringer til udformningen, og det vigtigt at holde materialeforbruget nede både af hensyn til forbrug af tid og råmateriale. 

Se og hør her Henrik Larsen fra IPES præsentere, hvorledes du kommer fra et traditionelt emne til en fil klar til print.

Opmærksomhedspunkter ved Additive Manufacturing

Vægt kontra styrke

En af fordelene ved Additive Manufacturing er, at metoden egner sig til at lave lette strukturer. Ved avancerede beregninger undgås at emnet mister styrke – ja det kan endog blive stærkere end det tidligere solide emne.

Nedadvendte sider

Da materialet en kort overgang er flydende, er det svært at opnå pæne nedadvendte flader, derfor printes emnet med den mindste overflade nedad. Den optimale position kan simuleres inden produktion.

Understøtning af emnet

Da emnet ikke ligger i en støbeform, er det vigtigt, at det understøttes korrekt. Også i forhold til den efterfølgende bearbejdning.

Print af huller

For at mindske den nedadvendte flade kan huller med fordel printes i dråbeform og derefter bearbejdes runde.

Kontakt os

Kontakt os hvis du vil vide mere om design til Additive Manufacturing.

Henrik Bøgelund

CEO

smartphone+ 45 2090 5114

mailE-mail

Henrik Bøgelund

Jørgen Klitholm

Sales Manager

smartphone+ 45 2427 7744

mailE-mail

Jørgen Klitholm

Ring mig op!

keyboard_arrow_up