GARIA

Producent af luksus golfbiler GARIA skifter til 3DEXPERIENCE on Cloud

Det var en stor beslutning for producenten af luksus golfbiler, Garia, at skifte til 3DEXPERIENCE on Cloud. Men en livline til det gamle system, gav det den nødvendige ro og tid til at komme i mål med projektet. Og den cloud-baserede løsning har allerede effektiviseret arbejdet i virksomheden.

I 2009 købte Garia CATIA V5 og SmarTeam.

Christoffer Hansson, CTO hos Garia fortæller ”Vi havde et system, som vi ikke havde opgraderet i nogle år og i stedet for blot at opgradere til en nyere release, valgte vi at tage springet til den helt nye 3DEXPEREINCE platform – et valg, som vi ikke har fortrudt.”

Garia har derfor også benyttet skiftet til 3DEXPERIENCE til at få ryddet op i deres gamle data. ”Med IPES’ hjælp har vi fået flyttet de væsentligste data og skabt en livline tilbage i det gamle system. Just-in-case. Så nu kører vi på det nye system”

Christoffer fortsætter: ”Vi har fået en meget mere moderne platform. Vi er især glade for, at den er cloudbaseret, så vi ikke er afhængige af servere og VPN-forbindelser. Specielt er det blevet aktuelt her efter Corona, hvor hjemmearbejde er blevet meget mere normalt. Når vi bare har en internetforbindelse, har vi en god forbindelse til vores CAD-miljø”.

Cristoffer Hansson, CTO, Garia

”Og vi bruger det rigtig meget. Vi har flere lokationer i Danmark og produktion i Polen. Og senest er vi blevet købt af et amerikansk firma. Nu kan vi pludselig sidde og arbejde alle mulige steder. Det hele er blevet meget mere mobilt. En adgang til internet har man jo de fleste steder.”

”Tidligere var vi afhængige af at skulle arbejde på vores kontor i Greve for at have god hastighed i vores CAD-miljø”.

Data og CAD-filer kan åbnes overalt – selv på mobilen

Christoffer Hansson, der er chef for CAD-brugerne i Garia, fortsætter: ”Nu har vi åbnet for, at jeg - selv uden en heftig "ingeniør-computer" kan komme på platformen og tilgå både data og cad-filer. Jeg kan også lave en del ting selv, som jeg før skulle have mine ingeniører til. Vi har også åbnet for at vores indkøbsafdeling kan gå ind og hente de informationer, som de skal bruge, og det er rigtig smart.”

”Jeg er specielt imponeret over, at jeg med 3DEXPERIENCE på en Cloud-løsning kan åbne CAD-filer fra mobilen.”

Christoffer Hansson fortæller, at de ikke anvender mulighederne i forhold til deres kunder endnu, da de allerede har et system med en onlinekonfigurator baseret på produktfotos, men jeg kunne da godt forestille mig, at vi på sigt ville benytte os af CAD-filerne fra systemet.

”Når jeg sidder i et møde med leverandørerne, er det da smart at kunne hente CAD-filen frem på mobilen eller pc’en, åbne en model og vise, hvad det drejer sig om” siger en tilfreds Christoffer Hansson.

Læs mere om CATIA 3DEXPERIENCE

Om Garia

Garia producerer luksus golfbiler og elektriske køretøjer til persontransport. Garia blev grundlagt i 2005 med fokus på design og produktion af golfbiler. Sortimentet blev i 2016 udvidet til at omfatte brugskøretøjer og persontransport. Garia blev i 2022 opkøbt af amerikanske Club Car.

Billedmaterialet er venligst stillet til rådighed af Garia.

Læs mere om Garia.

 

Kontakt os

Vil du vide mere om fordelene ved PLM og CAD på en cloudløsning, er du velkommen til at kontakte os for en demonstration.

Henrik Bøgelund

CEO

smartphone+ 45 2090 5114

mailE-mail

Henrik Bøgelund

Jørgen Klitholm

Sales Manager

smartphone+ 45 2427 7744

mailE-mail

Jørgen Klitholm

Ring mig op!

keyboard_arrow_up