MULTICUT A/S

VERICUT sikrer at 'gaderne' er belagt med guld!

Alt, vedrørende den danske virksomhed Multicut, grænser til det utrolige. Lige fra hvordan virksomheden blev grundlagt, til den succes den er i dag, og ikke mindst de tiltag, som iværksættes dag efter dag. Alt er understøttet af verdens førende uafhængige CNC simulations, verifikations og optimeringssoftware VERICUT.

Fra den enkle, men alligevel imponerende 20.000 m² store produktion i Vildbjerg, understøtter Multicut globale udviklings- og produktionsvirksomheder indenfor vindkraft, vedvarende energi, fly og forsvarsindustrien, marine/offshore og transportsektoren. Her beskæftiger virksomheden ca. 250 højt specialiserede medarbejdere, der via deres håndværk og viden bakker op om en virksomhed, som er vokset gennemsnitlig 15 procent år efter år.

 

2 unge mænd med en idé

Selv om disse tal lyder imponerende, sættes de i yderligere relief, når du får at vide, hvordan virksomheden startede, og kendskab til den unikke forretningsmodel, som den følger den dag i dag. Som Business Development Director, Frank Dühring, fortæller: "For omkring 18 år siden gik to unge mænd, i 20'erne ind i en bank - uden opsparing eller familieformue i baghånden. De havde bare en idé om, at de kunne drive en maskinfabrik, hvor robotter håndtere alle materialer. Hvis det havde været min bank, havde jeg haft sagt nej. Især fordi den ene var elektriker og den anden blikkenslager".

Heldigvis stolede bankrådgiveren på deres plan, og de købte en Mazak Multiplex, et mill-turning center med en gantry-robot til at fylde og tømme maskinen. Denne investering startede et langvarigt samarbejde med Mazak. Sammen med andre mærker af CNC-maskiner, anvender Multicut i dag omkring 65 af den japanske producents CNC-maskiner - i enhver tænkelig størrelse og konfiguration - men altid med automatisk materialehåndtering.

Som om virksomhedens oprindelse ikke er usædvanlig i sig selv, er forretningsmodellen som virksomheden følger både sublim og måske ved første øjekast, dumdristig. Efter at have fyldt kapaciteten op på deres mill-turning center, bestilte Multicut fem 5-aksede bearbejdningscentre - komplet med et pallette rack system og robot håndtering. Denne FMS celle var den første "gade", som cellerne benævnes, i virksomheden.

Hver pallette er udstyret med de fiksturer, det kræver for at producere et emne, med fire forskellige emner pr. pallette, kan disse samles på én ”tombstone” (kube). Når palletten er sat op, vil den aldrig blive taget ned igen. Ligeledes vil de skærende værktøjer og værktøjsholdere tilknyttet emnet forblive i systemet. Hver værktøjsholder er forsynet med en mikrochip indeholdende alle de nødvendige data, såsom hvem der satte den op, hvor mange emner den har produceret, hvor langt et udhæng der er i forhold til holderen – ja, alt hvad der knytter sig til værktøjet. Intet værktøj er nogensinde blevet delt imellem 2 emner.

Den Digitale Tvilling

Alle Mazak maskiner i cellerne og alle fysiske strukturer, såsom værktøj, fiksturer, pallette- og robotsystemer findes som nøjagtig kopi i VERICUT. Implementeret og understøttet af vores danske forhandler, IPES A/S, softwaren giver Multicut mulighed for at simulere hele fremstillingsprocessen. Fra råmaterialet er sat på paletten, over værktøjernes bevægelse på de programmerede værktøjsbaner til kontrol for kollisioner og ”near misses” mellem de fysiske strukturer, som spindlen, palletten, fixturer, værktøjsmaskinens komponenter eller f.eks. fordybninger i råmaterialet.

Få mere information om VERICUT her.

Så snart cellen har nået sin kapacitetsgrænse investeres i en ny celle, med kapacitet til at opfylde de estimerede emne-mål fra den aktuelle industri målgruppe. Frank Dühring slår fast: "Jeg ser ikke på en kundes volumen længere. Jeg ser på, om de har brug for minimum 115 timer af bearbejdningstiden på en pallette. Vi bekymrer os ikke om, en kunde ønsker 2, 3 eller 5 styk pr. måned, eller om de ønsker 25.000 styk. Mange brancher har faste produkter, og produktionen af disse kan ses som masseproduktion over en periode på 10 eller 20 år. For eksempel har en lastbils design ikke ændret sig meget i de seneste 30 år, så hvert medgået emne kan betragtes som masseproduktion."

”Når et emne er blevet indkørt og skal køres igen, næste gang at kunden bestiller, kan vi være klar til produktion på 1 minut, da alle oplysninger og de fysiske strukturer, allerede er i systemet. Dette medfører, at der er en begrænset kapacitet i en celle, og det er grunden til, at Multicut konstant må investere i mere kapacitet. I øjeblikket kan virksomheden køre over 500 forskellige emner på én gang, med størrelser og kompleksitet lige fra små drejede afstandsstykker til præcisionsbearbejdede plader til vindkraft industrien.”

"Hvis vi begynder at adskille palletterne i systemet, mister vi vores konkurrencemæssige fordel. Udgangspunktet for virksomheden er: kun at skulle gøre arbejdet en gang. Eliminering af arbejdsprocesserne vedr. flytning af komponenter øger profit og produktivitet; flytning af komponenter koster tid og penge, og tilføjer ikke værdi for kunden. Vi har opnået så meget ved på denne måde at fjerne risikoen. Ellers ville vi, hver gang en kunde placerer en ordre være nødt til at genskabe  værktøjspakken og fiksturer/holdere, og dermed øge risikoen for fejl. Vi afbøder menneskelige fejl med vores produktionsfilosofi og VERICUT software” siger Frank Dühring.

Evt. fejl fanges med VERICUT

Han fortsætter: "Det er langt mere omkostningseffektivt, at validere en part ved hjælp af avanceret software som VERICUT, end det er på en avanceret værktøjsmaskine. Softwaren koster et par tusinde euro, mens maskinen nemt kan løbe op i 1 million Euro. En fejl opdaget i VERICUT kan forårsage et par røde ører. Men enhver skade, som følge af en fejl forårsaget på værktøjsmaskinen har en langt mere omfattende indvirkning på forretningen, da den påvirker vores udnyttelsesgrad, og potentielt kan resultere i, at vi ikke kan levere til kunden."

Udnyttelsesgraden på maskinen er en kritisk parameter for Multicut, så den skal ligge så tæt som muligt på 100 %. Når en komponent er sat op, kan den køre 24/7, så udfordringen er, at bearbejdningsprocessen skal være effektiv fra begyndelsen. "Hvis du ser udnyttelsesgraden som en firkant (kvadrat) og tegner en cirkel inde i kvadraten, dækker cirklens areal den udnyttelsesgrad som mange virksomheder opnår. Men vi ønsker, en udnyttelsesgrad, der når helt ud i hvert af hjørnerne. At opnå dette kræver gode folk og værktøjsmaskiner udstyret med maksimal automatisering, understøttet af avanceret software som VERICUT”, slutter Frank Dühring.

Fly- og forsvarsindustrien er det hurtigst voksende marked for virksomheden lige nu, og planerne er allerede nu sat i værk for den næste fase af udviklingen af ​​virksomheden. Igen er der tænkt ud af boksen. Multicut arbejder på at etablere et komplet fuldautomatisk produktionsanlæg. På dette tidlige stadie, bliver VERICUT anvendt til at sikre, at værktøjsmaskinerne på den korte bane, har kapacitet og funktionalitet, til at fuldføre de nødvendige bearbejdnings processer inden den fysiske installation påbegyndes.

Kontakt os

Henrik Bøgelund

CEO

smartphone+ 45 2090 5114

mailE-mail

Henrik Bøgelund

Jørgen Klitholm

Sales Manager

smartphone+ 45 2427 7744

mailE-mail

Jørgen Klitholm

Ring mig op!

keyboard_arrow_up